A Danish post once more, for pretty much the same reasons as the previous ones: There's enough specific Danish concepts and ideas mentioned to make it strange to write in English. For anyone curious, the post is about Christmas.
Man hører meget om julen rundt omkring, nu hvor den er ved at nærme sig. Noget, der irriterer mig lidt, er, når fortæller om ting, de gerne vil undvære eller gøre andreledes, fordi de synes, der er noget galt med den sædvanlige måde. Ikke fordi der som sådan er noget galt i det; tværtimod, såmænd, for hvis man er træt af, at noget gøres på en bestemt måde, skal man da endelig lave det om, så man bliver gladere. Naturligvis.
Det, der generer mig, er, når folk ofte formulerer sig, som om deres måde nødvendigvis er bedre i absolut forstand, ikke bare bedre for dem. Min jul er ret traditionel, og det er den, fordi jeg kan lide den sådan. Hvis andre ikke kan lide den, skal de være velkomne til at lave deres jul anderledes, men jeg kan altså lide den.
Noget af det, folk ofte kritiserer julen for, er, at den angiveligt er for kommerciel. Det hele handler jo bare om gaver og penge, og gaverne er jo bare af pligt, siger de. Ægte værdi mener de, man finder i spontane gaver, for de er jo givet af ren og skær lyst. En anden, men lignende kritik så jeg for nylig i forhold til typen af gaver. Købte gaver er noget pjat, blev der sagt; de er ikke spor personlige. En ordentlig gave er noget, man selv har lavet. Og en tredje relateret påstand er påstanden om, at rigtige gaver er noget, man har fundet på selv, ikke noget taget fra en ønskeseddel. For det er jo mere personligt, mens gaver ud fra ønskesedler bare er en slags upersonlige bestillingsvarer. Det, der virkelig generer mig ved den slags påstande er, at jeg i bund og grund synes, der er noget om dem. Selvfølgelig kan der let blive noget pligtmæssigt over at give julegaver, eftersom det er en ting, der forventes. Selvfølgelig er der noget virkelig personligt i at have brugt af sin tid og kreativitet til at fremstille noget til andre. Og naturligvis kan der være noget helt specielt ved at få en gave, man ikke selv havde tænkt på at ønske sig, men som lige rammer plet. Men det betyder bare ikke, at julegaver ikke kan handle om andet end pligt, eller at købte gaver valgt ud fra en ønskeseddel ikke kan være personlige.
Som det gamle udtryk siger, så er det tanken, der tæller. Når jeg holder af min familie og mine venner og nyder at give dem julegaver, fordi jeg ved, de vil være glade for det, jeg giver dem, så er det ikke kommercielt og pligtpræget, bare fordi jeg gør det på et tidspunkt, hvor det almindeligvis forventes, at jeg gør det. Hvis jeg i virkeligheden helst ville være fri, var det en anden sag, men jeg nyder at gøre det og glæder mig til at se folks glæde, når de åbner mine gaver (eller når jeg ser dem første gang efter juleaften, hvis jeg ikke fejrer jul sammen med dem).
Og når jeg kigger på ønskesedler og går ud i en butik og køber noget af det, der står på dem, er det ikke bare udtryk for, at jeg ikke er god nok til at finde på noget fantastisk og fremstille det selv. Hvis jeg faktisk får en genial idé, så følger jeg den da, men hvis ikke, hvad skulle der så være så forfærdeligt i at spørge folk, hvad de ville blive glade for, og så forsøge at gøre dem glade ved at give dem netop noget af det. Hvis jeg gik ud og købte noget tilfældigt, var det upersonligt og ligegyldigt, ja, men det gør jeg jo ikke. Jeg går ud og køber noget, jeg regner med, vil gøre nogen glad.
Ud over påstande om gaver er der også påstande om stress og jag og alt for mange traditioner, der skal leves op til. Enig, siger jeg, men nogle gange kommer der lidt for meget fokus på de tilfælde, hvor traditioner og forventninger er et problem. Traditioner og forventninger kan også være hyggelige; det er mine. Hvert år glæder jeg mig inderligt over æbleskiver og glögg til min mors fødselsdag 10. december, til at hænge de gode gamle kravlenisser op, til at lave konfekt, til at pynte juletræet lillejuleaften og derefter for første gang det år at få serveret slik og konfekt i en helt bestemt skål, til at fordele gaverne under træet sammen med mine to brødre, og til at mandelgaven er en pakke After Eight pakket pænt ind og med et til-og-fra-kort, hvorpå der står "Til ? Fra mandlen". Det er alt sammen glædelige gensyn med ting, der minder mig om en tid, hvor hygge og samvær og det at glæde hinanden er i højsædet. Selve traditionerne er måske ligegyldige, og det kunne gøres lige så godt på andre måder. Men i kraft af deres historie har de fået en betydningsbærende funktion og minder om og bidrager til al den gode stemning, julen altid har været forbundet med for mig.
I år skal jeg for første gang holde juleaften væk fra mine forældre og søskende, eftersom vi skal være hos Stefans familie. Dermed går jeg glip af nogle af traditionerne. Det er også helt i orden. Selvom de betyder noget for mig, ved jeg godt, at det ikke som sådan er i dem, alt det gode ligger. Når de gerne skal være der hos min familie, er det, fordi vi nu engang har en historie med dem og ved at holde fast i dem anerkender og hylder vi den betydning, de har fået. Selvfølgelig ikke fuldstændigt slavisk - hvis der er gode grunde til, at det ville være smart at gøre noget anderledes, skal det naturligvis have lov at være sådan. Sidste år, da min mor blev 50, ville hun f.eks. gerne gøre noget lidt andet ud af det end at få æbleskiver og glögg, og det var naturligvis helt i orden. Men i det omfang der ikke er gode grunde til at lade være, så er traditionerne en god måde at vise, at vi gerne vil værne om vores jul, med den gode og dejlige stemning, den har.
I år glæder jeg mig til at være med til nogle af forberedelserne sammen med min svigerfamilie og også bare sammen med Stefan. Det er helt fint, at det ikke bliver helt de samme traditioner, som jeg plejer at opleve, for deres historie ligger et andet sted. Men det betyder noget for mig, at der er en eller anden form for fælles samlingspunkter, så vi har aftalt, at Stefan og jeg skal være med til at pynte juletræet, og at vi alle sammen, også Stefans søskendes kærester, som ikke skal være med juleaften, skal holde en julehyggedag. Stefan og jeg har også pyntet lejligheden op sammen derhjemme, og vi har afholdt en af hans juletraditioner, nemlig at se "The nightmare before Christmas" sammen med nogle af hans venner, mens vi spiste æbleskiver og drak glögg og juleøl. Vi har opfundet os en store-julegave-indkøbsdag med hyggelig frokost på café midt på dagen. Og vi skal også bage julesmåkager. Nye traditioner, der kan få sig en historie med tiden.
Alt i alt så er de konkrete traditioner ikke så vigtige i sig selv. Men det er vigtigt, at der er traditioner, for det ligger i den menneskelige natur at bruge ritualer til at markere særlige lejligheder og de værdier, disse lejligheder gerne skulle fremme. Og når først en tradition har fået sig en historie, så ligger der også en værdi i at blive ved at bruge netop den, fordi den derved har de tidligere gode oplevelser indlejret i sig. Alt med måde, naturligvis, og hvis omstændighederne ikke er til det, bør man naturligvis huske på, at man sagtens kan have det hyggeligt og dejligt sammen uden de sædvanlige traditioner. Men det ændrer ikke på, at de faktisk kan udføre en vigtig funktion.
Man hører meget om julen rundt omkring, nu hvor den er ved at nærme sig. Noget, der irriterer mig lidt, er, når fortæller om ting, de gerne vil undvære eller gøre andreledes, fordi de synes, der er noget galt med den sædvanlige måde. Ikke fordi der som sådan er noget galt i det; tværtimod, såmænd, for hvis man er træt af, at noget gøres på en bestemt måde, skal man da endelig lave det om, så man bliver gladere. Naturligvis.
Det, der generer mig, er, når folk ofte formulerer sig, som om deres måde nødvendigvis er bedre i absolut forstand, ikke bare bedre for dem. Min jul er ret traditionel, og det er den, fordi jeg kan lide den sådan. Hvis andre ikke kan lide den, skal de være velkomne til at lave deres jul anderledes, men jeg kan altså lide den.
Noget af det, folk ofte kritiserer julen for, er, at den angiveligt er for kommerciel. Det hele handler jo bare om gaver og penge, og gaverne er jo bare af pligt, siger de. Ægte værdi mener de, man finder i spontane gaver, for de er jo givet af ren og skær lyst. En anden, men lignende kritik så jeg for nylig i forhold til typen af gaver. Købte gaver er noget pjat, blev der sagt; de er ikke spor personlige. En ordentlig gave er noget, man selv har lavet. Og en tredje relateret påstand er påstanden om, at rigtige gaver er noget, man har fundet på selv, ikke noget taget fra en ønskeseddel. For det er jo mere personligt, mens gaver ud fra ønskesedler bare er en slags upersonlige bestillingsvarer. Det, der virkelig generer mig ved den slags påstande er, at jeg i bund og grund synes, der er noget om dem. Selvfølgelig kan der let blive noget pligtmæssigt over at give julegaver, eftersom det er en ting, der forventes. Selvfølgelig er der noget virkelig personligt i at have brugt af sin tid og kreativitet til at fremstille noget til andre. Og naturligvis kan der være noget helt specielt ved at få en gave, man ikke selv havde tænkt på at ønske sig, men som lige rammer plet. Men det betyder bare ikke, at julegaver ikke kan handle om andet end pligt, eller at købte gaver valgt ud fra en ønskeseddel ikke kan være personlige.
Som det gamle udtryk siger, så er det tanken, der tæller. Når jeg holder af min familie og mine venner og nyder at give dem julegaver, fordi jeg ved, de vil være glade for det, jeg giver dem, så er det ikke kommercielt og pligtpræget, bare fordi jeg gør det på et tidspunkt, hvor det almindeligvis forventes, at jeg gør det. Hvis jeg i virkeligheden helst ville være fri, var det en anden sag, men jeg nyder at gøre det og glæder mig til at se folks glæde, når de åbner mine gaver (eller når jeg ser dem første gang efter juleaften, hvis jeg ikke fejrer jul sammen med dem).
Og når jeg kigger på ønskesedler og går ud i en butik og køber noget af det, der står på dem, er det ikke bare udtryk for, at jeg ikke er god nok til at finde på noget fantastisk og fremstille det selv. Hvis jeg faktisk får en genial idé, så følger jeg den da, men hvis ikke, hvad skulle der så være så forfærdeligt i at spørge folk, hvad de ville blive glade for, og så forsøge at gøre dem glade ved at give dem netop noget af det. Hvis jeg gik ud og købte noget tilfældigt, var det upersonligt og ligegyldigt, ja, men det gør jeg jo ikke. Jeg går ud og køber noget, jeg regner med, vil gøre nogen glad.
Ud over påstande om gaver er der også påstande om stress og jag og alt for mange traditioner, der skal leves op til. Enig, siger jeg, men nogle gange kommer der lidt for meget fokus på de tilfælde, hvor traditioner og forventninger er et problem. Traditioner og forventninger kan også være hyggelige; det er mine. Hvert år glæder jeg mig inderligt over æbleskiver og glögg til min mors fødselsdag 10. december, til at hænge de gode gamle kravlenisser op, til at lave konfekt, til at pynte juletræet lillejuleaften og derefter for første gang det år at få serveret slik og konfekt i en helt bestemt skål, til at fordele gaverne under træet sammen med mine to brødre, og til at mandelgaven er en pakke After Eight pakket pænt ind og med et til-og-fra-kort, hvorpå der står "Til ? Fra mandlen". Det er alt sammen glædelige gensyn med ting, der minder mig om en tid, hvor hygge og samvær og det at glæde hinanden er i højsædet. Selve traditionerne er måske ligegyldige, og det kunne gøres lige så godt på andre måder. Men i kraft af deres historie har de fået en betydningsbærende funktion og minder om og bidrager til al den gode stemning, julen altid har været forbundet med for mig.
I år skal jeg for første gang holde juleaften væk fra mine forældre og søskende, eftersom vi skal være hos Stefans familie. Dermed går jeg glip af nogle af traditionerne. Det er også helt i orden. Selvom de betyder noget for mig, ved jeg godt, at det ikke som sådan er i dem, alt det gode ligger. Når de gerne skal være der hos min familie, er det, fordi vi nu engang har en historie med dem og ved at holde fast i dem anerkender og hylder vi den betydning, de har fået. Selvfølgelig ikke fuldstændigt slavisk - hvis der er gode grunde til, at det ville være smart at gøre noget anderledes, skal det naturligvis have lov at være sådan. Sidste år, da min mor blev 50, ville hun f.eks. gerne gøre noget lidt andet ud af det end at få æbleskiver og glögg, og det var naturligvis helt i orden. Men i det omfang der ikke er gode grunde til at lade være, så er traditionerne en god måde at vise, at vi gerne vil værne om vores jul, med den gode og dejlige stemning, den har.
I år glæder jeg mig til at være med til nogle af forberedelserne sammen med min svigerfamilie og også bare sammen med Stefan. Det er helt fint, at det ikke bliver helt de samme traditioner, som jeg plejer at opleve, for deres historie ligger et andet sted. Men det betyder noget for mig, at der er en eller anden form for fælles samlingspunkter, så vi har aftalt, at Stefan og jeg skal være med til at pynte juletræet, og at vi alle sammen, også Stefans søskendes kærester, som ikke skal være med juleaften, skal holde en julehyggedag. Stefan og jeg har også pyntet lejligheden op sammen derhjemme, og vi har afholdt en af hans juletraditioner, nemlig at se "The nightmare before Christmas" sammen med nogle af hans venner, mens vi spiste æbleskiver og drak glögg og juleøl. Vi har opfundet os en store-julegave-indkøbsdag med hyggelig frokost på café midt på dagen. Og vi skal også bage julesmåkager. Nye traditioner, der kan få sig en historie med tiden.
Alt i alt så er de konkrete traditioner ikke så vigtige i sig selv. Men det er vigtigt, at der er traditioner, for det ligger i den menneskelige natur at bruge ritualer til at markere særlige lejligheder og de værdier, disse lejligheder gerne skulle fremme. Og når først en tradition har fået sig en historie, så ligger der også en værdi i at blive ved at bruge netop den, fordi den derved har de tidligere gode oplevelser indlejret i sig. Alt med måde, naturligvis, og hvis omstændighederne ikke er til det, bør man naturligvis huske på, at man sagtens kan have det hyggeligt og dejligt sammen uden de sædvanlige traditioner. Men det ændrer ikke på, at de faktisk kan udføre en vigtig funktion.
No comments:
Post a Comment